Deling af foto og video fra vildtkameraer – sådan får et konsortie mest ud af teknikken
I vores jagtklub fylder deling af fotos og videoer fra vildtkameraer mere og mere. Det er ikke bare hyggeligt – det er et af de vigtigste værktøjer til at forstå, hvordan reviret udvikler sig, hvilken vildtbestand vi har, og hvordan dyrene bevæger sig døgnet rundt.
Som i så mange andre konsortier startede vi også med en farverig blanding af fællesudstyr: gamle foderspredere, ATV’er, trailere, stiger… og et virvar af vildtkameraer, der alle brugte hver deres system. MMS, mail, proprietære apps, og enkelte kameraer som kun kunne tømmes via SD-kort. Det var charmerende – men også rodet, ineffektivt og frustrerende.
Vi valgte at rydde bordet og standardisere. Otte Gamma-kameraer blev indkøbt, og alle medlemmer fik adgang til den samme app, UCON, hvor billederne samles i realtid. Pludselig kunne alle se alle kameraer – og downloade præcis de billeder eller videoer, de ville gemme.
Den eneste begrænsning er, at ikke alle kan være “live” i app’en på samme tid, men i praksis er det sjældent et problem. Til gengæld får alle adgang til flere kameraer for færre penge, og dækningen af terrænet er blevet langt bedre.
Et vildtkamera kan hurtigt producere flere tusinde billeder om ugen, og derfor er de rigtige indstillinger afgørende. Vi bruger typisk fuldtids overvågning, men med lavere følsomhed, så vi undgår meningsløst materiale med duer, krager og rovfugle, der roder efter majs.
Alternativet er at sætte kameraet til kun at optage om natten eller i bestemte tidsrum. Det fungerer – men vær opmærksom på, at meget vildt også er aktivt i dagtimerne, især i overgangsperioder og ved skift i vejr eller landbrugsaktivitet.
Her er et privilegium, at vi arbejder med et ubegrænset SIM-abonnement. Det betyder, at vi frit kan vælge høj billedrate og lange videoklip uden at bekymre os om datamængder. Mange kameraer starter med 5 sekunders video som standard. Jeg sætter ofte mine til 10 sekunder – så får man hele adfærdssekvensen med, og det har flere gange givet nye indsigter i dyrenes rutiner.
Når der tikker 300–400 nye filer ind på en morgen, er det fristende at markere alt som “set”. Men det kan koste dyrt. Flere gange har jeg fundet los, dåvildt og kronvildt, som ingen af os vidste var på reviret – gemt som lillebitte bevægelse i ét enkelt videoklip.
En løsning er at fordele vagten: én i konsortiet tager mandag, en anden tirsdag osv. I praksis kigger alle alligevel med, men ansvarsfordelingen sikrer, at intet går tabt.
Efter nogle måneder med struktureret kameraovervågning kender man sit revir langt bedre. Man får et næsten intuitivt billede af, hvor dyrene trækker, hvornår de ankommer, og hvordan de reagerer på vind, vejr og foderplads.
Jeg har flere gange nedlagt vildsvin få timer efter, at de dukkede op på et kamera. Ét klik i app’en – bilen startes – og med gunstig vind kan man pursche sig ind og afslutte jagten. Det er en intens og meget effektiv jagtform, som kun moderne kameraer gør mulig.
Knæk og bræk – og del billederne, før du deler historien.
